Som det sidste trin i processen mod at afslutte PROAS4 projektet har DIGITAL CAB gennemført og bestået tests for tilslutningen samt interoperabiliteten, leveret af eDelivery Core Service Platform. Vi har således opgraderet vores eDelivery-løsning ved at migrere den fra AS2-protokollen til AS4 som en obligatorisk proces defineret af OpenPEPPOL.

eDelivery løsningen mellem partnerne i PROAS4-konsortiet blev udviklet i henhold til elDAS-forordningen (forordning EU 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester) og dens krav. Efter implementeringen af ​​PROAS4 vil de nuværende kunder fra de deltagende EDI-udbydere kunne bruge det samme PEPPOL Access Point som blev benyttet konsortiepartnerne imellem, men nu i overensstemmelse med CEF eDelivery AS4-eSens profilen.

Europakommissionen medfinansierer initiativet gennem CEF Telecom-programmet, styret af HaDEA. ESAM Tecnología har koordineret det, mens Pinkroccade, Transalis, Elcom, Easy Systems og DIGITAL CAB har deltaget i projektet og udført de nævnte opgaver.

Link til DIGITAL CABs overordnede side om EU projektet

#PROAS4 #eDelivery #EUFunding #CEFTelecom

 

Agreement N.º: INEA/CEF/ICT/A2019/1930700

Action Nº: 2019-EU-IA-0009

Disclaimer: Ansvaret for indholdet af denne publikation ligger hos DIGITAL CAB og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions mening.

 

Hvad betyder ovenstående for mig som kunde eller samarbejdspartner?

DIGITAL CAB forbinder nu til PEPPOL, en slags NemHandel for Europa (samt Australien, New Zealand, Singapore m.fl.), med de nyeste teknologier.

Offentlige myndigheder i Europa er forpligtet til, at kunne modtage PEPPOL BIS3 Billing standarden sendt fra deres leverandører via PEPPOL netværket. Dette er interessant, hvis man som dansk virksomhed leverer til udenlandske offentlige virksomheder.

Det giver danske leverandører mulighed for at sende elektroniske fakturaer til offentlige kunder i Europa samt de mange private virksomheder, der også allerede benytter PEPPOL til modtagelse af leverandørfakturaer.

De danske offentlige virksomheder fortsætter med at modtage OIOUBL fakturaer over NemHandel, men kan også modtage over PEPPOL i PEPPOL BIS3 standarden.

Med DIGITAL CAB kan du sende over PEPPOL netværket, selvom dit bagvedliggende økonomisystem måske ikke direkte understøtter PEPPOL BIS3, men i stedet udlæser i f.eks. OIOUBL (det lokale danske offentlige elektroniske fakturaformat).

Vi konverterer til PEPPOL BIS3 standarden inden afsendelsen over PEPPOL netværket.

Tilsvarende har du også mulighed for, at benytte DIGITAL CAB til at modtage dine leverandørfakturaer i PEPPOL BIS3 fra PEPPOL netværket og eventuelt få dem konverteret til OIOUBL inden indlæsning i dit system, hvis dit system ikke umiddelbart understøtter PEPPOL BIS3.

Lyder det interessant, så kontakt os og hør mere om dine muligheder.